Firmaet har særlige kompetencer inden for formgivning af byens rum, designelementer til komplettering heraf samt belysning. Vores væsentligste opgaver er løst i det offentlige rum.
Firmaets ide er at løse opgaver med enkle, robuste greb, der kan nuanceres og forfines i detaljen uden at den rumlige helhed går tabt. Vi prøver at undgå det overflødige og unødvendige, men i stedet lade de valgte materialer, volumener eller inventardele skabe et karakteristisk udtryk. Et design skal kunne holde både til tidens tand og tidernes skiften. Denne filosofi har især i komplekse byrum vist sin værdi.